Kursus

KURSUS

Foredrag eller kursus

 

Jeg er meget optaget af, at få forskning og teori om matematikundervisning omsat til konkret undervisningspraksis og brænder for at gøre en forskel, der når ud til så mange elever som muligt. Ny viden og input har ringe effekt, hvis man ikke ved, hvordan man skal omsætte det til praksis. Med mange års erfaring som lærer og matematikvejleder, så ved jeg hvad der er i spil, når forskning og teori skal omsættes til konkret undervisning ude i klasselokalerne. Derfor kombinerer mine kurser både oplæg, refleksioner og inspiration til hvordan man helt konkret kan gøre, når man står ude i klasselokalet.


Jeg holder foredrag og kurser i hele landet. Hvis I ønsker et oplæg eller kursusforløb skræddersyet efter netop jeres behov, så bare kontakt mig for nærmere aftale.

Fokus på regnestrategier

 

Arbejdet med at få implementeret et nutidigt syn på regning i skolen er et emne, som jeg er særlig passioneret omkring. Derfor glæder det mig også, at jeg siden mine udgivelser af undervisningsmaterialerne RoS/Plakat Plus og RoS/Plakat Minus i samarbejde med Pernille Pind har oplevet en ekstra stor efterspørgsel i forhold til at komme ud og holde oplæg for lærere, matematikvejledere og skoleledere med et ønske om at sætte fokus på regnestrategier i matematikundervisningen.

Forskning har vist, at udviklingen af hensigtsmæssige regnestrategier har stor betydning for en normal matematikfaglig udvikling, og jeg ved fra erfaring, at alt for mange elever har behov for en tidlig indsats, hvis ikke undervisning i regnestrategier er en helt naturlig del af den almene matematikundervisning på lige fod med alle andre emner. Det glæder mig altid meget, når papegøjerne fra 'RoS/plakat' plus og minus lander på en ny skole.

 

Hvis I ønsker at få hjælp til at kickstarte et arbejde med regnestrategier eller bare gerne vil vide mere om det, så kommer jeg gerne ud og holder oplæg på et fagteammøde, netværksmøde, temadag eller andet.

Forslag til kurser

Foredrag og kurser kan tilpasses efter jeres ønske til indhold og tidsramme med mere dybdegående arbejde af udvalgte emner, afprøvning af relevante aktiviteter, fokus på en særlig målgruppe af skoleforløbet eller en rød tråd gennem hele skoleforløbet.

På 3 timer kan laves et oplæg med den vigtigste viden om emnet. På 4-6 timer eller over flere gange kan laves et kursus, hvor vi når mere i dybden eller længere omkring emnet, har plads til fælles debat, faglige refleksioner og konkrete aktiviteter.


Jeg tilbyder også opfølgende online sparring, hvis du er matematikvejleder på en af de skoler, som allerede har haft mig ude til et kursus for skolens matematiklærere og har brug for opfølgende sparring i forhold til, hvordan du hjælper dine kollegaer videre i jeres proces, eller I er kommet så langt, at der er behov for sparring omkring jeres næste skridt inden for emnet. 


Læs mere om både kursusforslag og opfølgende online sparring herunder:

Pris

Jeg tager 2400 kr. ex moms (3000 kr. inkl. moms) pr. undervisningstime for hold op til 30 personer og 3600 kr. ex moms (4500 kr. inkl. moms) pr. undervisningstime for hold på 31-60 personer. Jeg tager altid betaling for minimum to timer, selv hvis der ønskes et kortere oplæg. For oplæg ved større forsamlinger eller længre skræddersyede forløb - kontakt for nærmere information.

 

Kørsel beregnes med 4 kr. pr. km. ex moms (5 kr. pr. km. inkl moms), hvis det er uden for Aalborg kommune. Hvis kurset afholdes på Sjælland faktureres der envidere for broafgift. I betaler ikke for kørselstid.


Prisen for opfølgende online sparring er 2000 kr. (2500 inkl moms) og dækker en kort mailkorrespondance om, hvor I er kommet til på skolen siden mit besøg og hvad du har brug for sparring omkring, forberedelse heraf og 1,5 times online sparringsmøde.





Kommende kurser og konferencer

Hvis du som lærer eller pædagog er interesseret i viden og inspiration fra min side, men din skole eller kommune ikke selv har mulighed for at arrangere et oplæg eller kursus, så er jeg ind imellem at finde på kurser og konferencer med åben tilmelding rundt i landet. Pt. kan du finde et kursus med mig her:


Smarte strategier og fleksible metoder til regning med flercifrede tal

Tirsdag d. 11/6-2024 kl 14.00-16.00 i fælleshuset hos Forlaget Pind & Bjerre, Grenåvej 664, 8541 Skødstrup

Tilmelding: https://pindogbjerre.dk/kursustilmelding_regning_med_flercifrede_tal/

Citater fra tidligere foredrag/kurser

"Maria var første oplægsholder i en fælles kommunalindsats for indskoling og matematikvejledere i Holstebro Kommune og hendes store entusiasme og levende formidling gik rent ind hos både lærere og vejledere. Hun formåede virkeligt at kombinere egne erfaringer og genkendelige problemstillinger med praksisnære aktiviteter, som kunne tages direkte ind i klassen. Samtidig var Maria også utrolig hjælpsom i forhold til at inddrage de konkrete materialer, som vi havde besluttet at investere i til alle skoler. Stor tak for at give vores projekt matH (matematik i Holstebro) god vind i sejlene fra start og for den store fleksibilitet i forhold til vores ønsker. Jeg glæder mig allerede til at give flere indskolingslærere lov at høre hende næste år."


Brian Bøge, matematikkoordinator, Holstebro Kommune

"Det var en ikke mindre end en sand fornøjelse at høre Maria Grove Christensen fortælle om vigtigheden af regnestrategier. Hendes passion og begejstring for at videreformidle matematikfagets vigtige grundsten var ikke til at tage fejl af. Jeg tror, at samtlige af mine kolleger gik fra dagens kursus med en masse ny og spændende viden samt inspiration til at krydre den daglige matematikundervisning. Tak for det!"


Doris, lærer, Giersings Realskole

"Marias fokus på regnestrategier bliver præsenteret på en levende og praksisnær måde. Vi blev tilpas forstyrret og det skabte en masse refleksion over egne rutiner og praksisser både under selve oplægget og tiden efterfølgende"


Nina, matematikvejleder, Særslev-Hårslev Skolen

"Vi har haft besøg af Maria Grove Christensen her på Viby Skole af flere omgange.

Maria har undervist matematiklærere fra indskoling til udskoling i regnestrategier og den sproglige dimension i matematikundervisningen. Oplæggene har været praksisnære og inspirerende og motiveret hele faggruppen af matematiklærere til at drøfte matematikundervisningen her på skolen. Jeg har hørt mange betragtninger på, hvordan børnene lærer og tænker matematik og mange AHAér, når der tales om enkelte elever. Vi booker med glæde endnu et oplæg af Maria, som jeg på det varmeste kan anbefale at få besøg af, hvis matematikfaggruppen trænger til inspiration og ny viden"


Stine Tegen, pædagogisk leder, VibySkole

"Jeg kan varmt anbefale Maria. Med sit solide fagsyn og vision om, at give alle børn og voksne mulighed for succes med matematikken, er hun både fremsynet og klarsynet. Med konkrete og tydlige aktiviteter formår hun at binde det visionære direkte til læringssituationer. Lærere var begejstrede, opløftede og beriget af ny viden."


Mette, læringskonsulent i matematik, Helsingør kommune

"Maria holdt et oplæg om regnestrategier på vores kommunale matematikvejledernetværk. Det var et meget inspirerende og brugbart oplæg om et emne, som i den grad trænger til fokus på skolerne. Der var både forskningsbaseret teori om regnestrategier, men også konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med strategierne i undervisningen. Jeg vil klart anbefale Marias oplæg"


Jens, matematikvejleder, Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk kommune

“Maria holdt et oplæg for alle matematiklærerne på skolen i starten af skoleåret 17/18.

Dette oplæg skabte efterfølgende mange gode snakke både i ind-, mellem- og udskoling. Marias måde at fortælle og nuancere vores forståelse og billede af, hvordan man kunne arbejde med additionsstrategierne var virkelig god, og efterfølgende har vi taget strategierne til os og naturligvis gøres der brug af dem i den daglige undervisning i indskolingen. Efter indførslen af additionsstrategier er ikke kun elever, men også forældre blevet meget mere nuanceret i deres syn på, hvordan vi i skolen arbejder med addition og dermed også derhjemme. Forældre har meldt tilbage, at deres barn er mere motiveret nu og har lettere ved hovedregning. Et super godt og let tilgængeligt redskab, som nu bliver en fast del af matematikken på skolen.”


Gry, matematikvejleder, Stolpedalsskolen