Forside


MATEMATIK & DIDAKTIK

v/ Maria Grove Christensen

Matematikundervisning, matematikvejledning og matematikudvikling


Jeg er uddannet lærer og mit hjerte brænder for at give eleverne spændende undervisning af høj kvalitet.

Jeg er erfaren matematikvejleder og ønsker at gøre en forskel, der rækker langt ud over egen undervisning.

Jeg bidrager til fagets udvikling som selvstændig konsulent gennem afholdelse af kurser og udvikling af nye undervisningsmaterialer.

Citater fra tidligere foredrag/kurser

"Maria var første oplægsholder i en fælles kommunalindsats for indskoling og matematikvejledere i Holstebro Kommune og hendes store entusiasme og levende formidling gik rent ind hos både lærere og vejledere. Hun formåede virkeligt at kombinere egne erfaringer og genkendelige problemstillinger med praksisnære aktiviteter, som kunne tages direkte ind i klassen. Samtidig var Maria også utrolig hjælpsom i forhold til at inddrage de konkrete materialer, som vi havde besluttet at investere i til alle skoler. Stor tak for at give vores projekt matH (matematik i Holstebro) god vind i sejlene fra start og for den store fleksibilitet i forhold til vores ønsker. Jeg glæder mig allerede til at give flere indskolingslærere lov at høre hende næste år."


Brian Bøge, matematikkoordinator, Holstebro Kommune

"Det var en ikke mindre end en sand fornøjelse at høre Maria Grove Christensen fortælle om vigtigheden af regnestrategier. Hendes passion og begejstring for at videreformidle matematikfagets vigtige grundsten var ikke til at tage fejl af. Jeg tror, at samtlige af mine kolleger gik fra dagens kursus med en masse ny og spændende viden samt inspiration til at krydre den daglige matematikundervisning. Tak for det!"


Doris, lærer, Giersings Realskole

"Marias fokus på regnestrategier bliver præsenteret på en levende og praksisnær måde. Vi blev tilpas forstyrret og det skabte en masse refleksion over egne rutiner og praksisser både under selve oplægget og tiden efterfølgende"


Nina, matematikvejleder, Særslev-Hårslev Skolen

"Vi har haft besøg af Maria Grove Christensen her på Viby Skole af flere omgange.

Maria har undervist matematiklærere fra indskoling til udskoling i regnestrategier og den sproglige dimension i matematikundervisningen. Oplæggene har været praksisnære og inspirerende og motiveret hele faggruppen af matematiklærere til at drøfte matematikundervisningen her på skolen. Jeg har hørt mange betragtninger på, hvordan børnene lærer og tænker matematik og mange AHAér, når der tales om enkelte elever. Vi booker med glæde endnu et oplæg af Maria, som jeg på det varmeste kan anbefale at få besøg af, hvis matematikfaggruppen trænger til inspiration og ny viden"


Stine Tegen, pædagogisk leder, VibySkole

"Jeg kan varmt anbefale Maria. Med sit solide fagsyn og vision om, at give alle børn og voksne mulighed for succes med matematikken, er hun både fremsynet og klarsynet. Med konkrete og tydlige aktiviteter formår hun at binde det visionære direkte til læringssituationer. Lærere var begejstrede, opløftede og beriget af ny viden."


Mette, læringskonsulent i matematik, Helsingør kommune

"Maria holdt et oplæg om regnestrategier på vores kommunale matematikvejledernetværk. Det var et meget inspirerende og brugbart oplæg om et emne, som i den grad trænger til fokus på skolerne. Der var både forskningsbaseret teori om regnestrategier, men også konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med strategierne i undervisningen. Jeg vil klart anbefale Marias oplæg"


Jens, matematikvejleder, Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk kommune

“Maria holdt et oplæg for alle matematiklærerne på skolen i starten af skoleåret 17/18.

Dette oplæg skabte efterfølgende mange gode snakke både i ind-, mellem- og udskoling. Marias måde at fortælle og nuancere vores forståelse og billede af, hvordan man kunne arbejde med additionsstrategierne var virkelig god, og efterfølgende har vi taget strategierne til os og naturligvis gøres der brug af dem i den daglige undervisning i indskolingen. Efter indførslen af additionsstrategier er ikke kun elever, men også forældre blevet meget mere nuanceret i deres syn på, hvordan vi i skolen arbejder med addition og dermed også derhjemme. Forældre har meldt tilbage, at deres barn er mere motiveret nu og har lettere ved hovedregning. Et super godt og let tilgængeligt redskab, som nu bliver en fast del af matematikken på skolen.”


Gry, matematikvejleder, Stolpedalsskolen

Kunne du også have lyst til at give mig lidt feedback eller måske en kort anbefaling med på vejen?




På forhånd TUSIND TAK for din feedback!